Kom i forbindelse med din cyklus

Noget så powerfuldt som at mærke, at vi er forbundet så tydeligt med hele universet er det smukkeste, som alle bør opleve. Jeg kigger på månen og mærker den så tydeligt inde i mig. Jeg er forbundet. Vi er forbundet. Ikke bare mig og månen, også du og månen. Hvilket også gør, at du og jeg er forbundet. Kære måne, tak. Tak for at skabe cyklus i mig. Over de sidste 5 år har jeg brugt meget tid på at komme i kontakt med min kvindelige cyklus, og det har været en spændende rejse, en rejse jeg nu vil dele med dig. Jeg håber, at du vil kigge ud, se månen og have lyst til at læse med og måske få lyst til også at mærke månen i dig.

En cyklus - 28 dage

Kvindens cyklus er ideelt på 28 dage. Præcis som en månecyklus. Mange har dog enten en cyklus som enten er længere eller kortere. Måske også en cyklus som er forbundet med smerter og ubehag. Måske den er omtalt "åh mit lort". Hvis det er tilfældet, så lad dig ikke nøjes med at tænke, at det er noget, som du må indfinde dig med, nej der er så meget, som vi sammen kan gøre, og det er en spændende rejse.


Mistet kontakt med månen - min historie

Som størstedelen tog jeg p-piller i flere år. Dette ikke helt uden betydning. Jeg stoppede den naturlige cyklus som fandt sted i min krop, erstattede den med noget kemisk. Jeg tog mini piller og fik slet ikke menstruation eller også pletblødte jeg hele tiden. Jeg mærkede bivirkninger og blev også træt af at bløde hele tiden. Jeg blev mere bevidst over, hvad jeg havde gang i og valgte at stoppe. En ting var bare, jeg fik ikke min menstruation. Den var væk. Jo længere tid der gik, jo mindre kvindelig følte jeg mig og jo mere ude af balance, følte jeg mig. Over 2 år hvis ikke længere havde jeg ikke menstruation. Lægernes løsning var bare at give mig p-piller igen, ingen råd at hente...


Her startede min research og min rejse. Hvilket har ført mig til at mine uddannelser, og at jeg nu sidder her og vil dele og hjælpe dig, hvis du er i lignende situation. Jeg begyndte at interessere mig for homøopati, alternative behandlinger og Ayurveda. Jeg tog til Indien i 2 uger og blev behandlet med urter og natur medicin og fik min menstruation tilbage efter at have været der i 4 dage. WOW DE PLANTER KAN NOGET, tænkte jeg !! Jeg skal så meget behandle med planter, mineraler og finde en naturlig vej. Min menstruation var dog ikke regelmæssig og jeg havde smerter og pletblødninger. Alt dette fik jeg behandlet ved homøopati og har nu selv læst til antroposofisk heilpraktikker i 3 år og haft al undervisning om homøopati også til at regulere kvindens cyklus.




Tag på din rejse, tag ansvar for dig, gør noget selvkærligt.

Om din cyklus er for lang, for kort, du bløder kraftigt, du bløder mange eller få dage, om du har menstruationssmerter eller hvad end det er, så er det ikke noget, som man skal have. Måske det er blevet normaliseret, fordi mange har det, men sådan behøver det ikke at være. Det er en spændende rejse at lære din cyklus at kende og mærke dig selv mere.


Mine anbefalinger:

- Undersøg natural cycles (hormonfri prævention)

- Læs "Dit hemmelige våben" - god bog til at lære om de forskellige faser i cyklussen.

- Log din cyklus. Skriv ned hver morgen, hvordan dit humør er og sammenlign cyklusser.

- Brug ægløsningstests til at finde ud af, hvornår du har ægløsning.


Faserne i din cyklus - DE FIRE ÅRSTIDER:

VINTER:

Menstruation. Energien er indadvendt. Måske oplever du at være mere introvert. Hvile og at komme ned i tempo er vigtigt. Perioder hvor kroppen beder om hvile er vigtige at lytte til for at have optimal energi i andre perioder. Vi kan ikke bare køre 200 km/t som samfundet ofte gerne vil have os til. Stop op!

FORÅR:

Menstruation er slut. Energien kommer mere tilbage og bliver mere udadvendt. Måske du har lyst til flere aktiviteter og at være mere social. Har du taget den med ro under din menstruation vil der naturligt være mere energi her.

SOMMER:

Ægløsningsperiode. Her er du fertil og kan blive gravid. Her vil der ofte være mest energi på din cyklus på de 28 dage og dette ligger som oftest omkring dag 14 i din cyklus. Du er ekstrovert og stråler af energi. Måske du har mere seksuellyst og generelt bare lyst til mange ting. Du løber måske stærkt på din løbetur eller er produktiv. Smart at lægge jobsamtaler her ;-) Jeg læste faktisk et amerikansk studie om, at kvinder modtager flere drikkepenge, når de har ægløsning, hvilket må sige lidt om lyst og tiltrækning. Ja man kan da snedigt bruge sin cyklus til at planlægge en date ;-)

EFTERÅR

Præmenstruelle fase. Du er ikke længere fertil. Tempoet går igen ned. Du bliver måske mere emotionel og sensitiv. Omfavn din egen sårbarhed eller bed mere om hjælp. Hvis du ved, at du bare er lidt mere sårbar i denne periode, så kan du måske bedre forstå dine egne reaktioner, det sker helt hormonelt i din krop. Lad det være okay. Forstå dig selv bedre.


Jeg håber, at denne korte beskrivelse måske vil give dig inspiration til at lære mere om din cyklus. Personligt har jeg lært meget ved at læse bogen "Dit hemmelige våben", høre diverse podcasts, føre log over min cyklus og hjælp fra min heilpraktikker til at få styr på min cyklus, hvorefter jeg startede selvmedicinering, da jeg lærte mere om homøopati på min antroposofiske heilpraktiker uddannelse. Jeg er en sand succes historie. Jeg har nu en cyklus på 28 dage. Menstruation på fuldmåne og ægløsning på nymåne. Jeg føler mig i balance og kvindelig, og jeg elsker min cyklus og forbindelse til månen. Tak til måne og cyklus. Jeg ved, hvornår jeg er mest oplagt til mange aftaler, og hvornår jeg hellere vil slappe af. Jeg forstår mine reaktioner bedre og mig selv omkring andre. Så synes jeg egentlig bare det er for vildt og så smukt, at vi er så forbundet. Selvfølgelig kan vi regulere med naturen, når vi er så forbundet med den.


Jeg vejleder gerne i homøopati til dig, lærer dig mere om din cyklus mm. Jeg tilbyder 8 ugers forløb, hvor vi sammen hver uge checker in og lærer dig at komme i kontakt med din cyklus og fjerne dine de ubehag og ubalancer du måske har. Jeg hjælper gerne, og ellers håber jeg, at du selv går på opdagelse. Del gerne din rejse med mig, ligemeget hvordan du gør det, det vil gøre mig glad. Al god energi din vej.


Største månekram herfra Katrine. KRAM KRAM KRAM


116 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle